BREAKING: SKAKKLUBBEN LUKKER OGSÅ NED

Kategorier

Som følge af aftenens udmelding fra Regeringen og sundhedsmyndighederne om midlertidig nedlukning af Danmark i foreløbigt 14 dage er Grindsted Skakklub også tilsvarende lukket midlertidigt ned.

I den ekstraordinære og alvorlige situation er det ikke forsvarligt at opretholde klubbens skaklige aktiviteter. I stedet bidrager klubben naturligvis til, efter bedste evne, at mindske spredningen af coronavirus og covid-19.

Dansk Skak Union har også aflyst alt skak, herunder afslutningen på Skakligaen samt DM i Svendborg frem til d. 15. april. I Sydjysk Hovedkreds er afslutningen på SGP i Esbjerg lørdag d. 14. marts samt generalforsamlingen lørdag d. 28. marts også aflyst.

Den foreløbige plan er at sæsonen genoptages så snart det er forsvarligt og muligt. Situationen følges tæt og løbende.

I mellemtiden er håbet at vi alle kommer sunde og raske igennem den kommende tid.

Skriv et svar