Den nye sæson er lige om hjørnet

Kategorier

Om bare to dage er det igen tid at tage brikkerne op af kassen, stille dem op og nyde den ugentlige klubaften!

Traditionen tro indledes sæsonen med en 9-runders turnering om klubmesterskabet i hurtigskak, hvor man blot møder op til den enkelte klubaften hvorefter aftenens runde lægges af turneringslederen. Således er det meget let at tage potentielle nye medlemmer med og lade dem snuse til både skakken og hyggen i klubben.

Lørdag den 31. august fester skakklubben med ved Grindsted Festuge og vil være til stede på Torvet til masser af hygge, skak og snak. Kig endelig forbi hvadenten du allerede er medlem eller kunne kunne tænke dig en ugentlig aften i selskab med både skakbrikker og os.

Den nye sæson byder, traditionen tro, også på turneringer om klubmesterskabet i både klassisk skak og lynskak. Desuden deltager klubben også i Sydjysk Hovedkreds’ holdturnering.

Vi glæder os til at se jer, både gamle og kommende medlemmer, i klubben!

Skriv et svar